SOS København
Adresse: SOS mod Racisme, København.Nørre Allé 7, 2200 København N
E-mail: sos@sosmodracisme.dk Det er sikrest at bruge email, hvis man vil i kontakt md os.
Kontoret er ikke bemandet. Mobiltelefon: 4233 1968 og 4233 1969
Formand: Steen Eriksen
Næstformand: Danial Peyman
Kasserer: Ruth Christiansen
Sekretær: Johanna Haas
Revisor: John Udo Ukpo
27/8 2010 sat i af Anne Nielsen
Kom til International Dag
Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen inviterer dig til at opleve hele verden i hjertet af København
Lørdag den 28. august kl. 12-20 er der International Dag, som i år er større end nogensinde. Nørrebrogade lukker, og mere end 50 frivillige foreninger vil underholde dagen lang. 20 af byen mest populære internationale restauranter serverer lækre, billige smagsprøver fra hele verden. Du kan se programmet
Bland dig i byens integrationspolitik
København vil være Europas bedst integrerende storby, og nu beder kommunen københavnerne om hjælp.
En ny integrationspolitik for København peger pilen mod københavnerne: Hvad kan du gøre for, at integrationen i hovedstaden lykkes? I dag åbner derfor et nyt site, der inviterer københavnerne indenfor. På www.blanddigibyen.dk kan alle københavnere kommentere politikkens mål og fortælle, hvad de selv vil gøre for integrationen. Her kan man også se, hvor i byen man kan møde op for at diskutere integrationsindsatser med andre københavnere. Politikerne fortæller her om politikken:
Klaus Bondam, beskæftigelses- og integrationsborgmester, Radikale Venstre:
”Radikale Venstre ønsker en integrationspolitik med et positivt afsæt. Det har været afgørende for os, at København lægger en anden linje end regeringen har gjort. Vi mener ikke, at mistænkeliggørelse af hele befolkningsgrupper er den rette vej til integration. Det skal kort sagt være nemmere at være københavner end dansker.” Ikram Sarwar, næstformand i beskæftigelses- og integrationsudvalget, Socialdemokraterne:”Vi ønsker, at den socialdemokratiske vision, hvor de tre socialdemokratiske kerneværdier lighed, frihed og solidaritet er det bærende fundament for et samfund for alle. Fattigdom og diskrimination, uanset hvilken karakter det har, har aldrig sikret inklusion eller vist styrken og bæredygtigheden i mangfoldighed.” Neil Stenbæk Bloem, SF: ”Vi ønsker, at der skabes en ny tone i integrationsdebatten, samtidig med, at vi ser i øjnene, at der er ting, der ikke fungerer i København. Vi politikere skal gå forrest. Det er vores ansvar, at vi i København tager fat på problemerne, at vi gør det på en måde, der både nedbryder fjendebilleder og er respektfuld over for alle grupper.” Signe Færch, Enhedslisten: ”Integration handler ikke om, at man skal blive dansk på en eller anden bestemt defineret måde. Tværtimod viser københavnerne, hvordan mangfoldighed er med til at skabe en fantastisk by. Integration handler om at skabe lige muligheder for alle mennesker i Danmark uanset baggrund.” Mogens Lønborg, Konservative:”Vi ser frem til høringsprocessen, men som udkastet er nu, har vi en række forbehold. Vi mener blandt andet, det er vigtigt at pointere det personlige ansvar, således at den person, der skal integreres, i udgangspunktet selv bærer ansvaret herfor, og at såvel det civile samfund som det offentlige skal bidrage til denne proces ved at fjerne barrierer og skabe muligheder.” Flemming Steen Munch, Venstre:”Venstre er også forbeholdne. Vi mener, bl.a., at kommunen skal stille større krav til dem, der ønsker at blive integreret. Det skal gøres tydeligere, at dem som hele projektet er rettet mod, må tage initiativ og være positive medspillere.” Carl Christian Ebbesen, Dansk Folkeparti: (stemte imod politikken)"Det må være et krav, at udlændinge, som bor i København, tilpasser sig det danske samfund og fralægger sig krav om særbehandling. Selv om Dansk Folkeparti ikke er med i integrationsaftalen, vil vi fortsat arbejde for en real integration af udlændinge som bor i byen.” Tjek www.blanddigibyen.dk! Fakta: Integrationspolitikkens indsatser og målINDSATSOMRÅDERIndsats 1. Alle unge skal have en god start på livet Indsats 2. Mangfoldighed og ligebehandling i arbejdslivet Indsats 3. En særlig hånd til udsatte grupper og områder Indsats 4. Den inddragende by MÅL1. De faglige resultater skal forbedres for de 25 procent svageste tosprogede elever. 2. Overledigheden blandt etniske minoriteter skal nedbringes. 3. Kommunens medarbejder- og ledersammensætning skal afspejle arbejdsstyrken i forhold til etnicitet og uddannelsesmønster. 4. Etniske minoriteters brug af kommunale tilbud skal stige. 5. Trygheden skal stige i udsatte områder, som i tryghedsindekset 2010 er markeret med behov for en markant tryghedsskabende indsats. 6. Andelen af etniske minoriteter, der føler sig inkluderet, skal stige. 7. Andelen af etniske minoriteter, der oplever diskrimination, skal falde. Download hele integrationspolitikken (pdf) eller på www.blanddigibyen.dk. Download handleplaner for integrationspolitikken (pdf) Høringsperioden løber frem til 11. oktober, og herefter skal integrationspolitikken med københavnernes input godkendes i Borgerrepræsentationen. Kontakt: pressekonsulent Lene Holst Holmgård, tlf. 20 27 80 02, bc9g@bif.kk.dk
Krystalnatdemonstrationer 9. november 2009 - og Brorsonnatten 13. august 2009!
D. 9. november knuste nazister i Tyskland glasruder og plyndrede og brændte jødiske butikker, og slog, dræbte og forfulgte jøderne. Det var en ny fase i jødeudryddelsen i Tyskland, og markerede en ny fase af jødeforfølgelsen i Tyskland. Herefter kunne ingen længere tro på Tysklands uskyld.
D. 13. august 2009 ryddede Københavns Politi efter ordre fra den danske regering Brorsonskirken, tævede demonstranter, der forsøgte at standse bussen med tilfangetagne asylansøgere, og fængslede asylansøgerne.
D. 2. september blev 22 asylansøgere tvangsdeporteret til Irak, hvor de er i fare for deres liv og nu må leve under jorden. På trods af FNs henstillinger og på trods af, at der er tale om brud på menneskerettighederne. Samtidig hermed har Dansk Folkeparti øget sin tale om etnisk udrensning. Herefter kan ingen længere tro på Danmarks uskyld.
I anti-racistiske og menneskerettighedskredse har vi de sidste 15 år mindedes Krystalnatten med demonstrationer i de fleste hovedstæder og mange andre storbyer i Europa.
Ligesom de øvrige år, er SOS mod Racisme medarrangør i København, hvor demonstrationen begynder på Nytorv kl. 17, hvorefter det går til Rådhuspladsen. Program:
Velkomst v. Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke
Hans Goldstein (New Outlook), oplevede Krystalnatten i Wien i 1938
Fakhra Mohammad, forkvinde for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
Jakob Tamsmark, talsmand for Kirkeasyl
Anders Chr. Jensen, advokat, formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Musik: Per Warming på Nytorv, William Kreutzmann på Rådhuspladsen. Der plejer også at være Krystalnatdemonstrationer i Århus, Odense og en række andre byer, se nærmere på: www.krystalnat.dk
Aldrig mere en Krystalnat!
Asyl til forfulgte - nej til tvangsudvisninger
Solidaritet - nej til racisme, fremmedhad og antisemitisme
Ytringsfrihed - nej til hetz mod bestemte samfundsgrupper
 Link på Facebook - send videre! http://www.facebook.com/pages/Krystalnatten/200881981040?ref=ts
se også: www.krystalnat.dk
Generalforsamling i lokalafdelingen SOS mod Racisme, København
Fredag d. 4. december kl. 18.00
hos SOS mod Racisme, VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2. sal 2200 N
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Godkendelse af dagsorden
4. Beretning og godkendelse
5. Regnskab 2008 og godkendelse
6. Indkomne forslag
7. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af 2 suppleanter
9. Valg af revisor
10. Eventuelt
Forslag til dagsordenen mailes til sos@sosmodracisme.dk senest den 27. november.
2/4 2009 sat i af Anne Nielsen
Referat fra møde i København om ungdomskriminalitet d. 17. marts 2009 På et debatmøde om Ungdomskriminalitet deltog Integrationsborgmester Jakob Hougaard, den tidligere leder af Blæksprutten i Avedøre Cand. Pæd. Ahmet Demir, samt lederen af Københavns Politis Kriminalpræventive Afdeling, Lars Nicolai Jensen. Da mødet blev aftalt var ideen ikke, at det skulle handle om bandekriminalitet, men pga. begivenhederne i ugerne før mødet med flere skuddramaer imellem rivaliserende bander, kom emnet alligevel til at indgå. Fokus var dog i høj grad på at forebygge kriminalitet og at gribe ind i en tidlig fase. Jakob Hougaard talte i høj grad om bandekriminaliteten, men også om, at det var vigtigt at bekæmpe racefordomme og racisme og diskrimination på alle måder. Han fortalte også, at Københavns Kommune både styrkede den forebyggende indsats i SSP, med gadeplansmedarbejdere og med socialrådgivere på skolerne og med et nært samarbejde med politiet. Der er regelnæssige møder mellem de respektive instanser, ligesom der i den seneste tid har været holdt mange borgermøder. Det var vigtigt, at alle borgere kunne føle sig trygge når de gik på gaden. Samtidig styrkede kommunen den antiracistiske kamp med en ny kampagne: Antisemitisme og islamofobi: ikke i vores by. Kampagnen går i gang på FNs antiracistiske dag d. 21. marts. Den er også et led i en større kampagne: Vi kbh'r, som går ud på lige værd uanset race, oprindelse, nationalitet og religion. Lars Nicolai Jensen fortalte om politiets arbejde og om samarbejde mellem de forskellige sektorer, og roste bl.a. SSP-samarbejdet, Natteravne og Fædregrupper, som havde været på mærkerne aktuelt. Han mente også, at kommunen burde gøre noget for at støtte den frivillige sektor. En af de metoder man brugte i Københavns Politi var at få de unge placeret i arbejde, og det lykkedes ofte godt, og betød ofte et brud med den kriminelle løbebane. Lars var bekymret for nogle meget hårde unge under 15 år. Socialforvaltningen var kontaktet om dem. Han mente, at den lille, men meget grove gruppe mellem 15 og 17 år, der på alle måder var udenfor pædagogisk rækkevidde og skabte frygt og rædsel omkring sig med trusler, vold og et utal af røverier, skulle fjernes fra gaden med alle lovlige midler. – Det vil sige til lukkede institutioner eller midlertidigt i fængsel. Derefter skulle der sættes massivt ind med kriminalpræventive tiltag overfor alle andre unge i området. Ahmet Demir fortalte om, hvordan han kunne komme ind og tale med både den unge, der lavede ballade, og med forældrene, og at det her var vigtigt at vise dem respekt. Omvendt blev Ahmet respekteret som en slags onkel for den unge - en onkel der ikke selv var involveret i konflikten, men som kunne hjælpe med at forklare den unge om konsekvenser af handlingerne, og med at opstille alternativer for den unge mht. at komme ud af kriminalitet og ind på den rette vej igen. Kort sagt, som tog både den unge og familien alvorligt, men som også afviste den vej, den unge var slået ind på. Ahmet var også lidt inde på mediernes rolle: nogle gange kunne det lyde som om alle fra etniske minoriteter var kriminelle - de havde ikke en chance! Man talte meget om det, når kriminaliteten blev begået af etniske minoriteter, og sagde, at så var det deres kultur, men ikke når kriminaliteten blev begået af etniske danskere. Han undrede sig nogle gange over, at man ikke reagerede, når unge droppede ud af skolen, og man umidllebart burde mene, at der var brug for hjælp til at holde dne unge fast - fx med en arbejdspraktik. Og forklarede at en del af de unge var fra familier, hvor faderen var dybt traumatiseret efter krig, forfølgelse eller tortur, og familien stod magtesløs over for den unge og samfundet. Efter at de alle havde holdt et oplæg på 15-20 minutter, var der debat om emnet, med mange engagerede og vidende deltagere. Der blev advaret mod en meget rå tone i sproget hos nogle af de unge kriminelle. Der blev opfordret til at gå med hos Natteravnene, og til at kommunen støttede de frivillige bedre. Der blev talt om forsøget med et Hot-Spot i Valby - hvor man på flere områder gør noget intensivt ved utilpassede unge og kriminelle og ved nærmiljøet og dets institutioner i Akacieparken og ved Sjælør. En anden foreslog at unge kriminelle blev undersøgt for ADHD (DAMP), idet behandling heraf, hvis der var ADHD, i mange tilfælde kunne være med til at redde de unge ud af kriminalitet og stof- og alkoholmisbrug og gøre det lettere for dem at komme ind i et normalt liv med normale sociale relationer. En af tilhørerne havde været fængselspræst i mange år og deltog i dialogmøder mellem kristne og muslimer. Hun fremhævede, at af de indsatte havde næsten alle en karriere med stoffer, følte sig udsat for racisme, men også selv havde en ganske rå tone - og at de mange kom fra familier fra områder med årelang krig. Der var kritiske røster mod at sætte unge i fængsel. En foreslog at man gik mere op i at behandle de kriminelle, også de indsatte og fremhævede gode erfaringer med forskellige modeller. Det blev også påpeget at en personlig rådgiver kunne være en god ting, samt at arbejdsplacering - om det så kun er for nogle timer i form af fritidsjobs, var vigtig. Det blev i den anledning beklaget, at Københavns Kommune ikke havde støttet Tamu-Junior, som Tamu-centret nu havde været nødt til at nedlægge pga. manglende økonomiske muligheder. Tamu-Juniors målgruppe var særligt unge kriminelle, som skulle ind i et almindeligt liv med arbejde og uddannelse, Jakob Hougaard lovede at tage det og de øvrige forslag med i sine overvejelser om, hvad der mere kan gøres for at styrke kriminalitetsforebyggelsen og bekæmpelsen af bandekriminalitet i København.
Anne Nielsen
|
